HOME | Curriculum Vitae| UNI kurser| PICS| BinConverter

Implementering og Organisationsforandring

(v. Jonas Kroustrup)


Formål

Kurset omhandler arbejdsorganisatorisk forandring i forbindelse med implementeringen af større IT systemer, og vil være baseret på den netop forstående implementering af dele af den ’Elektroniske Patient Journal’ i Århus Amt. Implementering af EPJ er, foruden de systemtekniske problemstillinger, i særlig grad også en kommende ledelsesmæssig og arbejdsorganisatorisk udfordring som skyldes, at de sandsynlige forandringer i arbejdsgangene både skal udvikles, organiseres og forhandles, hvor udfaldet af denne proces er afgørende for både systemet og implementeringens succes. Der er i forbindelse med kurset indgået en samarbejdsaftale med Skejby Sygehus, som muliggør, at vi aktivt kan følge implementeringen og forandringsprocesserne på nært hold, og dermed tilføre kursets teoretiske og metodiske indhold en solid empirisk ballast. Således vil kurset både have analytiske, udviklings- og ledelsesmæssige aspekter.

 

Fagligt indhold

At implementeringen af større IT systemer medfører arbejdsorganisatoriske forandringer er nærmest en naturlov, men der findes ingen formel til at bevise dette kausale forhold. Af den grund vil kursets teoretiske omdrejningspunkt være knyttet til denne kompleksitet, som vi skal angribe fra et mikrosociologisk perspektiv. Samtidig vil der også blive præsenteret proaktive metoder til at (forsøge) at styre implementering og forandringsprocesser, og til at arbejde med udvikling af arbejdsgange.


Implementering og Organisationsforandring (forår 2005)

 

Vi var ude på en afdeling på Skejby Sygehus for at undersøge implementeringen af EPJ.

 

Empiri til opgaven indsamlet ved regelmæssige besøg på en periode over 2 måneder. Vi interviewede og observerede i både reception, vagtstue og kontor.

 

Vi brugte bl.a. Strauss' Sociale Verdensperspektiv og Susan Leigh Stars teori om Boundary Objects til at beskrive EPJ som et nyt grænseobjekt mellem forskellige verdener, små som overordnede og hvordan det har været med til at skubbe til magtfordelingen på afdelingen.

Vi undersøgte også de benyttede undervisningsmetoder til formidlingen af EPJ, hvor Bjarne Herskins IT-pædagogiske metode havde været benyttet.

Derudover brugte jeg Ben Shneidermans principper for direct manipulation til at sammenligne de nye processer med de gamle og kendte.

 

Et meget spændende projekt!