Webmail

Curriculum Vitae

Controlpanel

fredagsbar.dk

Forlev Spejdercenter

IMV

HOME

d. 29. april 2005

Åh hvor er det dejligt at kunne få skiftet sit tag og skiftet vinduer i hele ejendommen uden selv at skulle røre en finger.
Endnu dejlligere er det at se på andre folk arbejde. MEN det er ikke godtnok at banke løs for at få folk op kl 7 og så stoppe helt kl 8:15 - Så er alle folk i hele ejendommen vel også oppe... HALLOOOO - ER I OPPE!!!
Smågrinende kunne håndværkerne gå til pause igår efter at have udført deres pligt - " folk skal da op så tidligt som muligt... Så må det jo være vores pligt at sørge for de kommer det " Sådan tror jeg det står i deres vedtægter!

Det var en meget træt Thomas, der forsøgte at sove fra det igår morges efter at have siddet op den halve nat og transskriberet det meste af et interview.
Kl. 8 måtte jeg give efter - Jeg kunne ikke se at det ville tage en ende... havde jeg dog bare ventet et kvarter mere, kunne jeg have sovet videre indtil mit ur ringede kl 9:30. jeg var for svag - jeg kunne ikke tro at de var så ondskabsfulde kun at køre i den første time, for derefter at holde pause og bruge resten af dagen på at udføre små pudseopgaver og andet ikke-larmende.

Da jeg gik i seng i nat - efter at have siddet oppe indtil kl 1:30 for at transskribere interview igen - var det med en nervøs trækning... " Ville de mon lave samme nummer igen idag eller?..."

"Jeg er ved at fjerne puds mellem stenene i karmen, for det skal skiftes..."

Sådan lød det, da jeg kl 7:22 her til morgen stak hovedet ud af vinduet for at høre, hvorfor det lød som om min væg skulle falde sammen. Det startede dog lidt senere end igår, men heldigvis startede det udenfor mit vindue så jeg kunne komme op 1½ time tidligere end forventet og ikke få udfyldt min søvnkvota helt... ved at starte andre steder ville jeg jo også i det mindste kunne forsøge at sove videre lidt endnu... Det ville være for nemt!

Der opstår flere spørgsmål inde i mit hoved:
1. Er fugerne i karmen under vindueerne virkelig så vigtige at de skal tilses som det første hver morgen?
Jeg vil påstå at der er så mange andre steder at tage fat FØR det, som endda ikke er helt så lydintensive...
2. Kunne man forestille sig andre arbejdsopgaver, der kunne klares som det første indtil almindelige mennesker har fået øjne?
Så vidt jeg ved er de stadig ikke færdige med at lægge tagsten...
3. Blev det holdt pause imorges fra kl. 7 til kl 7:22? Det ville fandme være unfair!
"Vi har godtnok tid til at holde pause som det første og lade beboerne betale for det, så længe vi får folk op inden kl 7:30 - det må være det primære"
4. Gik manden udenfor mit vindue mon i seng før kl. 23 igår aftes, for ellers har han ikke fået de 8 timers søvn, der får normale folk til at hænge sammen?...
Jeg selv har et udstrakt behov for at få min nattesøvn for at kunne fungere. desuden troede jeg ikke det var ok at påbegynde larm i en ejendom før kl 8 om morgenen - ligesom man ikke må spille højt efter et vist tidspunkt. Denne regel synes jeg da er ok; jeg gør ihvertfald hvad jeg kan for at være hensynsfuld overfor andre. Især taget i betragtning af at jeg kan høre at overboen er lidt højlydt i sengen, når hun endelig har besøg og ikke sover alene...
5.  Hvordan mon virkningen ville være hvis jeg fandt disse håndværkeres hjem og bankede dem op kl 0:30 om aftenen for at høre om de ville støtte fonden for fattige og trætte studerende?
"Ja du må undskylde at jeg kommer så sent, men jeg havde lige nogle transskriptioner og en opgave at skrive i løbet af dagen og så tænkte jeg at dette var et godt tidspunkt at klare denne opgave..."

to ord: STRAM OP!

Se billederne: Billeder fra karmarbejde

El Grecko

Gecko Prod. Inc.